Gå videre til indhold

Sprog

Send til:

Valuta

Valuta

Ledige stillinger

Bogholder søges

Vi søger en bogholder der kan indgå i vores velfungerende økosystem, som består af 3 ejere og nogle få freelance-medarbejdere. Rollen vil være back-office, som en del af driften med helt almindelig bogholder-opgaver:

  • Bogføring af indbetalinger
  • Bogføring af kreditorfakturaer
  • Opgørelse/indberetning af moms
  • Afgifter og told
  • EU-salg uden moms
  • One Stop Shop moms
  • Løn gennem Salary.dk
  • Der skal ikke håndteres betalingspåmindelser eller lignende.
  • Alle processer er, eller søges digitaliseret, herunder bilagshåndtering, datatræk osv.

Butikken Motorious har været igang siden 2012, og er idag en butik med et stort udvalg af kvalitetsvarer fra ca 25 forskellige brands som Filson, Hansen, Red Wing, SNS Herning, Pendleton, samt en del kuraterede nichemærker fra små producenter. Varesortimentets fordeling er ca. 80% herretøj (fodtøj, overtøj, skjorter, t-shirts), 15% accessories (tæpper, tasker, solbriller, lædervarer) og 5% mc grej (hjelme, mc-køretøj, reservedele). Det er et klart plus hvis man har interesse i butikkens tøj-sortiment, og i mindre grad i butikkens mc-sortiment. 

Arbejdstid og -sted

  • Det er et meget fleksibelt job med få timer ugentligt, og lidt flere timer omkring one-stop kvartalsmoms, halvårsmoms og årsregnskab
  • Arbejdet skal udføres på afstand. Der vil ikke være kontorplads på butikkens adresse.

Hvem kan søge

  • Man skal være fortrolig med Economics, Skats systemer, moms, one-stop moms og andre gængse systemer.
  • Stillingen kan søges af alle, uanset køn og alder.
  • Der er ikke tale om en elev- eller læreplads.
  • Det er et krav at man kan godt dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Profilen skal være stabil, overholde deadlines og aftaler og være klar i kommunikationen.

Startdato
Snarest

Ansøgningsfrist
Vi modtager løbende ansøgninger, og laver en samarbejdsaftale så snart den rigtige løsning dukker op. Tag venligst kontakt via info@Motorious.dk

 

------------------------

 

Der er i øjeblikket ikke flere ledige stillinger

Din indkøbskurv er tom

Tilbage til butikken